tirsdag den 25. december 2012

Minialbum..



bestillingsgaver..
3 stk. pralebøger skulle der laves, og de skulle selvfølgelig bruges til julegaver..
2 ens og en tredje der var noget mindre..

Ved de to ens har jeg brugt 3 stykker Bazix karton og delt den i tre stykker og derpå foldet den 3 gange, og derefter har jeg limet stykkerne sammen - på den måde fik jeg et minialbum på 10 x10 cm.
Så har jeg sat et billede på hver side og pyntet med forskellige sjove og fine ting..

Den sidste har jeg lavet efter denne idé.
Alle bøgerne er beklædt med papirsrester, da der ikke går ret meget papir til ..
De to andre bøger har jeg også lavet 'stiv' for- og bagside til.



tirsdag den 18. december 2012

Juleæsker



..to gaver i år er gavekort - noget jeg ikke bryder mig særlig meget om at gi', men hvis de kan kommes i en smuk æske hjælper det på det..
Papiret jeg har brugt har intet navn - det har store flotte embossede snefnug som glimter og glitrer når man drejer det op mod lyset..

 ..den første som er til svigermor, er en 'forklædt' Toffie Fee æske og her har jeg pyntet med nogle røde halvperler, et rødt fløjlsbånd og et snefnug i filt 

..her et 'close-up' af æsken, hvor man også kan se hvordan jeg har forstærket den indvendige æske hele vejen rundt med noget washi tape

..inden i har jeg pyntet bunden med det modsatte side af papiret..

...................................................................................................................

Den anden er en æske fra Rosendahl og jeg har ikke gjort så meget mere end at pynte det med et bånd - gaven er til vores svigersøn, så der skal der ikke alt for meget bling på :-)

.. jeg har beklædt kanterne med den anden side af papiret, for at skjule navnet..

lørdag den 15. december 2012

Rund..



..mind mand fylder rundt til januar og så skal der selvfølgelig holdes fest..
farvevalget er helt hans eget, og jeg har så 'bare' lavet indbydelserne..
..Jeg har brugt almindelig sort karton som base, beklædt med  'Dots & Stripes' fra Echo Park, en fane i sort karton med en strimmel washi tape - 'stemplerne' har jeg lavet på computeren, og til sidst har jeg pyntet med tre halvperler - indeni kortet har jeg brugt orange karton

mandag den 10. december 2012

Julehygge..



..ja så er dømt julehygge i Stoholm..
adventskrans, kalenderlys og hvad der ellers hører sig til..

..først et billede af adventskransen som i år skulle være lilla - lys og bånd har altså samme farve, men det er ret svært at gennemskue på billedet..

 .. selve stagen er en Georg Jensen som jeg har sat på et glasfad, derefter har jeg været ude i haven og klippe lidt af hvert, plus lidt kugler og derefter arrangeret det i en oasis..
Den har jeg sat på en glastallerkenen med lidt vand i, som jeg så har sat midt på fadet..
Så nu skal jeg bare huske at gi' den lidt vand i ny og næ, og så har jeg en adventskrans der ser 'frisk' ud helt frem til juleaften..

søndag den 9. december 2012

Julehygge..



..kalenderlys..
til julen hører der selvfølgelig også et kalenderlys, og i år har jeg fået fat i denne her lille fætter - det var egentlig meningen at det bare skulle stå på bordet uden pynt, men da lyset var lidt skævt måtte jeg 'bygge' lidt op under ham med noget ler, og så kom det altså til at se sådan her ud..

fredag den 7. december 2012

Julehygge..




..'god jul' i træbogstaver, købt i Fakta, derefter er de blevet malet med rød akvarelmaling
og pyntet med diverse juleting..
..de står oppe på et maleri i stuen og ønsker alle en.. 

..GOD JUL.. 

onsdag den 5. december 2012

...



..et af de kort der er rigtig svære at lave..
et kort til en lille pige der var død ved fødslen..

..jeg brugte et sødt lille vers der passede ind..



fredag den 2. november 2012

Fødselsdag



..kort lavet med af sort Bazix papir, beklædt med papir fra Panduro..
,,rundt om vimplen/fanen har jeg bundet en sort snøre og pyntet med nogle blomster jeg købte på et marked i Skive i sommers - bogstaverne har jeg købt i Føtex engang..

..indvendig har jeg brugt samme papir som vimplen, sat det lilla ovenpå med tekst og pyntet med den samme blomst som udenpå..
Alle papirer fra Panduro i dette og de forrige indlæg, kommer fra en designblok der hedder 
'Cherry Limeade'




torsdag den 1. november 2012

Tændstikæske



..en hurtig lavet tændstikæske, der pynter lidt mere på bordet end den kedelige fra supermarkedet..
Æsken og papiret er købt i Panduro - blomsterne og perlerne er fra  gemmerne..
..det 'gule' papir og den 'gule' blomst er  faktisk en rigtig flot limegrøn, meeen det er ikke altid lysforholdene er med mig :-(

..æsken er trekantet eller pyramideformet, om man vil, med tændstikker i bunden og svovl i trekanten over tændstikkerne..

..tændstikæsken er ens på begge sider..



lørdag den 27. oktober 2012

Rund..



..bestillingskort..
..endnu et talkort til en fødselar..
,,denne gang har jeg brugt brugt sort papir som base og derefter beklædt med noget flot ternet papir med lidt glimmer effekt..
..tallet er i limegrøn/prikket papir, pyntet med papirsroser, en sort swirl og rhinestonesblomster - sorte bogstaver med glimmer..
Papir, roser og swirls er fra Panduro..


..indvendig har tegnet en ramme på to af siderne og sat et par blomster..

fredag den 26. oktober 2012

Fødselsdag..



..bestillingskort..
Bazix papir beklædt med lilla karton med blomsterpræg - tallet er skåret ud i sort karton og derefter karrygul  mønsterpapir - også med blomsterpræg, altsammen fra Panduro..
.derefter pyntet med glitterblomster, papirsroser, halvperler, swirl og til sidst navnet i blanke foam bogstaver, ..jeg har tegnet rundt om hvert bogstav med en meget tynd tusch, for at fremhæve dem..

..indvendig har jeg tegnet en 'ramme' og pyntet med blomster og swirl..

torsdag den 25. oktober 2012

Julekort



..så er årets produktion af julekort i hus..

Dette års julekort er lidt utraditionel, både med størrelse og farve..
..kortet er 15 x 6 cm og i farverne blå og sort - jeg har brugt almindelig Bazix papir som base, mens det er julepapir fra sidste år jeg har brugt som mønsterpapir..


..på det lyseblå har jeg sat stjerner fra Panduro på med en lyseblå halvperle ovenpå, bundet et hvidt organza bånd rundt om og til sidst en tag med en julehilsen..


..på det sorte har jeg brugt sorte halvperler og sort silkebånd..



søndag den 23. september 2012

Børnefødselsdag



..bestillingskort..
et hyggeligt lille kort i friske farver - jeg elsker at lave kort til børn for der kan jeg bruge alle de flotte farver man normalt ikke bruger til et 'voksenkort'..
Marineblåt bazix papir, blåternet papir fra Karen-Marie, et 3-tal skåret i foam, bogstaver fra Tim Holtz',  'timeset',  skåret på BigShot'en  og lidt drengepynt fra gemmerne..

..indeni har jeg brugt det samme ternede papir, både til baggrund men også til en lille sød vindmølle..

fredag den 21. september 2012

Bare fordi..



..kort der skulle følge en buket..
og jeg blev så tilfreds så jeg skyndte mig at lave et lignende kort men med de samme papirer..
Ideen har jeg liftet  fra Karinas Scrap, som laver nogle helt utroligt flotte kort..
..papiret er almindelig sort karton og det orange papir er 'Dots and Stripes' fra Echo Park ..
 jeg har sat et bredt 'flag' på, bundet noget bånd omkring og påsat en MS sommerfugl. og til sidst et tekst skilt som jeg har lavet på computeren..
 -  på det andet kort har jeg brugt begge sider af papiret..


..kortet set fra siden, så man kan se papiret inde i kortet..


fredag den 14. september 2012

Fødselsdag..


..for et stykke tid siden kunne man købe en lille blok med små sider i Lidl - der er 4 forskellige motiver - 3 ens af hver motiv, hvor den ene er embosset, så der er en glimmereffekt - og det er så faktisk nærmest umuligt at se på det her billede - beklager..
 ..jeg har derudover sat to punchede sommerfugle på som ekstra pynt..

..indersiden er magen til, men uden glimmereffekten..
Jeg har sat halvperler i hver hjørne og på forsiden er hjørnerne klippet af, så man kan se perlerne uanset om kortet er lukket eller åbent..


torsdag den 13. september 2012

Halvrund..


..dette papir har jeg brugt en hel del gange efterhånden, for jeg synes det er så elegant at se på..
..især når det er kort til de lidt ældre, - denne gang er det en dame der fylder 85 år..
Jeg har brugt hvid Bazix papir  og specielpapir i guld med blomster - pyntet med udstansede blomster og perleswirl - den runde mærkat er skrevet på computeren og kørt ud på BigShot'en..
På kuverten har jeg også pyntet med små udstansede blomster..

..indeni er der sat en hilsen, og så har jeg også her pyntet med en perleswirl..



søndag den 2. september 2012

Quilling


På mit arbejde hos Dommerby Papir er jeg lige nu ved at masseproducere forskellige ting der skal med på Husflidsmessen i Viborg..
Den helt store dille hos Karen Marie er quilling, så der blir quillet fugle og stjerner til den store guldmedalje :-)
Her kommer nogle af de ting jeg har lavet..

Fuglene skal være i friske og sprælske farver - og det kan man da vist roligt sige de er :-)



..og til sidst stjernerne som jeg har lavet..
..flotte og dekorative..




lørdag den 11. august 2012

Bryllup


..bestillingskort..
..hvid Bazix papir påsat med specielpapir som jeg har pyntet med punchede blomster, swirl og små perlemorshjerter - den runde cirkel er skåret på BigShotten og teksten har jeg lavet på computeren.. 

..kuvert og kort lidt tydeligere her..

..indvendig har jeg sat en pengelomme hvor jeg også har brugt cirklen, her med datoen for brylluppet..
På modsatte side sidder selve hilsenen samt et par vielsesringe..


lørdag den 4. august 2012

Bryllup


..bestillingskort..
Indbydelsen til brylluppet var en flaske Asti, så derfor synes giveren at det kunne være lidt sjovt at lykønsningskortet OGSÅ var en flaske..  
Flasken er tegnet i frihånd og pyntet med, dels mønsterpapir og dels Majestic 'guldpapir', et par hjerter, ringe og nogle blomster - etiketten er skaret på BigShotten og teksten er skrevet på PC'en - til sidst har jeg sat et stykke brudeslør rundt om flaskehalsen.. 

..kuvert der passer til - 'etiketten' fra flasken har jeg også brugt på kuverten..

..indvendig har jeg pyntet med et par guldhjerter..

fredag den 13. juli 2012

Kage stykke


..bestillingskort..
..gaven var et kagekursus hos Specielkøbmanden - så hvad var mere oplagt end at lave et kagestykke - men da gavekortet var for stort til at være inden i kagen måtte jeg lave det, som om det lå på et kagefad..
..jeg har lagt nogle små kageservietter og sat kagen ovenpå - kagen er pyntet med jordbær og 'chokoladestykker' - ved siden af kagen  ligger der et ekstra jordbær..

..'kagefadet' er et helt almindeligt kort som er til at åbne på normal vis - jeg har bare limet kagen fast til kortet - indeni kortet ligger gavekortet og selve hilsenen..

torsdag den 12. juli 2012

Pralealbum


Jeg har lavet et pralealbum til min svigermor - da hun til daglig befinder sig på Sjælland er det jo ikke hver dag at hun ser de små - og den sidst ankomne har hun slet ikke set endnu..Så derfor har jeg lavet et lille album til hende som hun skal ha' når vi nu skal over og besøge hende..

Forsiden til 'olde's pralealbum'..
..albummet er lavet af alm. bazix karton der er sat sammen i en lang strimmel - forside og bagside er beklædt med mønsterpapir fra Best Creation..

..efter at jeg har kommet billeder og pynt i er albummet blevet noget tykt :-)

..kig til en af siderne..

..en af de andre sider..
..man kan måske lige skimte at jeg har pyntet med forskellige ting på billederne..

..man kan stille det op så det danner en stjerne..
Jeg håber hun blir rigtig glad for det :-)